Ordet "bæredygtighed" og "stop madspild" popper op her og der og alle vegne, og virker efterhånden som noget der er allemands eje, og noget man kan få lov til at flage med, hvis man bare husker at bruge ordet tit nok, for så æder vi som forbrugere det råt. Det er som om ordet "bæredygtighed" og "stop madspild" er blevet slidt op og lyder hult, ihvertfald i vores ører. Eller måske er det fordi, vi lige netop har gjort os så mange tanker omkring bæredygtighed, at det er begyndt at lyde hult og miste lidt fokus? Men hvis vi nu skal prøve at sætte ord på, hvad bæredygtighed betyder for os, vores hverdag her på gården, vores virksomhed og ikke mindst samarbejde med vores kunder.
Vi er helt sikkert ikke de bedste til, at fortælle om hvad bæredygtighed lige præcis er, eller kan være, da det kan kobles på mange forskellige sammenhænge af mange forskellige mennesker, virksomheder og foreninger, alt afhængig af hvad man "vil sælge". Vi kan kun tage stilling til det at drive landbrug, messe dag in og dag ud om sæsoner, hvad vi skal spise og hvornår og gøre vores bedste i at videreformidle om hvorfor vi gør tingene som vi gør dem. Vi har helt sikkert også masser af holdning til, hvordan mange andre ting her i den skøre verden skulle hænge sammen, men det er ikke det indlægget her skal handle om, men kun om hvordan vi ser på de to ord, fra hvor vi står.
Lige det her skal handle om, hvordan vi tænker på bæredygtighed og madspild i vores daglige gang i pakkeriet. Måden vi pakker grøntsagerne på, hvor meget vand vi bruger til at vaske grøntsagerne med, hvor meget plastik der bruges og selvfølgelig også returemballage. Desværre er mange af de her ting fuldstændig ud af vores hænder, da kravene fra kunderne er skyhøje i alle mulige retninger. Svind i grøntsager uden emballage kan være skyhøjt, afhængig af hvilken slags afgrøder er tale om. Det med vej selv rodfrugter i supermarkederne er helt sikkert en smuk tanke, men lige netop her syns vi ordene "stop madspild" og "bæredygtighed" giver absolut ingen mening, da vi nemt kan regne ud, hvor meget spild der bliver i løbet af en dag når rødderne bliver bløde, og hermed ikke egnede til salg. Vi har de sidste par år været på jagt efter noget bionedbrydeligt plastik vi kunne bruge, men udviklingen og efterspørgslen er bare ikke der endnu, hvor det er til at betale. Her har vi i mellemtiden valgt en løsning, hvor vi kan justere posens længde alt afhængig af hvor lidt eller meget der skal i. Et lille skridt, og det må for nu være vores græsrodsbevægelse hvad emballage angår.
Hvis vi så tager et skridt tilbage, og ser på hvor meget svind der allerede er hos primærproducenterne, og her taler vi stadig kun om grøntsager da vi som sagt ikke kan udtale os om andet, er der tons efter tons at hente i det der kasseres, grundet dens udseende eller vægt. Og det er bestemt ikke med vilje, at de skæve ting bliver kasseret, det er rent og skær penge væk fra bundlinien. Nej, alting skal passe ind i nogle rammer som sættes af dem som køber. Hvis vi så vender bøtten rundt, og forestiller os, at alle de skæve grøntsager skulle havne hos supermarkederne, lidt ligesom de krumme agurker gjorde for nogle år tilbage, ville forbrugerne så købe dem? Formidelig nej, da prisen hos producenten ikke kan blive lavere bare fordi guleroden er knækket midt over. Den ska stadig håndteres, poses, mærkes og fragtes til samme pris, derfor vil forbrugeren ende med at betale den samme pris for klasse to, som man ville gøre ved en prima vare. Ergo er det bare nemmere at smide det ud. Lige i vores situation med rigtig mange forskellige afgrøder, er det heller ikke en mulighed at bruge det som gødning på markerne med fare for sygdomme. Vi skal for eksempel ikke have kål-affald på en mark hvor vi indenfor de næste fem år skal dyrke kål, da der er fare for kålbrok, en sygdom som fanden har skabt og ikke til at komme af med når man først har fået det. Vi har så valgt at skaffe os en større flok grise til at komme af med affaldsproblemet, og få noget dejligt kød ud af det, det mener vi giver rigtig god mening lige netop for os.. Det er bæredygtigt i vores optik, dog er der helt sikkert en veganer som vil mene anderledes. Og så er der hele aspektet om at det simpelthen ikke er økonomisk ansvarligt at producere et 100% plantebaseret grøntsag, da der skal enorme mængder grøngødning i form af for eksempel kløver, til at danne nok kvælstof til at producere et kålhoved. Vi har gang i nogle eksperimenter med grøntgødning sammen med de afgrøder der er i vækst, men vi er bare ikke der hvor vi økonomisk er så stærke, at vi kan omlægge hele produktionen til kun at blive gødet med grøntgødning. Så uden husdyrgødning, ingen grøntsager. Det ene kan ikke udelukke det andet, men det må være et indlæg til en anden god gang. Og så retter vi igen tankerne mod ordet "bæredygtighed", for hvad skal vi nu brødføde verden med, hvis vi også samtidig skal skære ned på vores kødforbrug? Og til gengæld, skal de her dyr som skal fodre vores grøntsager, også fodres med et eller andet som også skal fremdyrkes. Og hvad med alle de nye plantebaserede hakkebøffer i kølediskene, fyldt med soja fra langtbortestand? Hvor er lige bæredygtigheden i det? Eller nye økologiske kartofler fra Egypten i februar måned, når vi helt sikkert stadig har fantastiske valgmuligheder her hjemmefra? Og her er det vigtigt at huske, at økologi i Egypten, eller sågar i spanien ikke er det samme som økologi her hjemme. Hvad er det bæredygtige valg lige her? Spørger du os, ville vi altid vælge den danske vare, uanset mærkningen.
Det vrider helt i maven, hver gang vi ser nogen dele en opskrift på "stop madspild, brug også skrællen af guleroden" eller noget i den dur. Vi skal selvfølgelig ikke slæbe mad hjem, som vi alligevel vil smide ud, og mad af gårsdagens rester smager skønt uden tvivl, men lige umiddelbart ligger det helt store madspild og spørgsmål om bæredygtighed helt andre steder end i vores køkkenskabe og i om vi nu får brugt også stokken af broccoli. Spørgsmålene og overvejelserne er mange, specielt der hvor vi kigger fra, og svarene er desværre ikke lige til.
Vi mener stadig, at vi dyrker nogle af verdens bedste grøntsager, men er det bæredygtigt med de vilkår vi arbejder under? Kommer vel an på hvilke briller man ser det med, og hvad og hvem vi skal prøve at sælge produktet til.
