Kaospiloter, det er nok det ord som beskriver os aller bedst. Vi er to meget forskellige personligheder, og det fungerer meget godt i det liv vi lever. Ask er flegmatiker og måske en smule dagdrømmende, hvor ingen drømme er for store og det hele skal prøves ad. Jeg til gengæld er noget mere i retning af hurtig og realist, og tænker omkring 117 skridt frem og laver plan a, b, c, og selvfølgelig også d, kun for at være på den sikre side. Den ene vil gerne flyve højt, den anden trækker lidt ned på jorden igen, og så mødes vi i midten for det meste.

Men den sidste uge har været noget af det mest udfordrende vi længe har prøvet. Ugen hvor alle planer fra A til Å kunne smides langt væk, da der ikke var den ting som ikke drillede. Vandpumpen i vandboringen gik i stykker, der var ikke så meget at tænke over, end at bestille en ny. En traktor som lige pludselig valgte at strejke, og mulighederne lå mellem at renovere den, eller at købe en ny. Jamen farvel budget, vi tænker der gerne må være en onkel Joakim i familien, eller en skat begravet på gården, så vi lige kan trække vejret indtil den nye høst er i hus og pengene igen begynder at rulle den anden vej?

Men til gengæld, kom regnen! Den længe ventede guldregn! Det er hvad vi kalder det for her hjemme, når regnen en sjælden gang har været en længe ventet gæst. Ikke meget vand kom der, men lige akkurat nok til at indhente de par dage hvor vi ikke kunne vande grundet den manglende pumpe i vandboringen.

Når udfordringer af den lidt større kaliber sker, sker der en slags domino effekt af mindre udfordringer, som skal tages stilling til, og det ende vi tør, er at lægge planer for de næste 5 minutter af gangen, de planer holder så heller ikke altid, men for et ordens menneske som mig, skaber det lidt mere ro i hovedet.

Og midt i alt rodet hjemme på gården, blev jeg inviteret til Roskilde, hvor vores gode ven Peter Møller driver restaurant Moehr. Vi er mere eller mindre faste gæster på Moehr, men denne dag havde jeg lovet at hjælpe ham med deres lille byhave. Dejligt afbræk i hverdagen, hvor jeg fik lov til at plante en masse krydderurter i deres højbede, lige noget for mig! Tænk, hvis man fik lov til at gøre det hver dag? Det må vi lige overveje, måske skulle vi lave en service til vores kunder, hvor vi jævnligt fik rettet op i deres plantekasser…

Når vi kigger ud over markerne, ser det faktisk slet ikke så tosset ud. Kartoflerne står kniv skarpt, de første gulerødder og rødbeder er kommet godt fra start, salat, spidskål og selleri kommer også virkelig godt. Lige om lidt skal hvidkål og rødkål plantes, de sidste rødbeder og gulerødder sås, og når vi rammer i starten af juli, skal al bladkålen i jorden. Efter en langsom forår, hvor markerne simpelthen ikke ville tørre efter vinterens voldsomme nedbør, er det dejlig at se, at det hele kommer sig så flot nu.