Så skete det endelig, vi kom afsted på ferie! Det krævede et ordentligt los fra nogle af vores bedste venner, før det virkelig gik op for os, at vi slet ikke har forladt gården i en del år efter hånden. Bevares, vi er dygtige til at komme ud og spise eller mødes med venner når der lige er en stille stund, men en helt rigtig ferie, det er meget længe siden. Og for mange af jer er meget længe siden måske et år, her snakker vi om et sted mellem 8 og 10 år sidste vi pakkede rejsetaskerne.
Turen gik til Spanien, planen var simpel: afslapning, sangria, kolde cervezas og det ende vi skulle tage stilling til, var afbalanceringen mellem tiden der skulle bruges ved poolen og stranden.
Som sagt, er vi ikke vandt til at forlade tøjlerne i andres hænder, specielt lige midt på sæsonen. Løsningen var heldigvis simpel, Morten flyttede inde i stuehuset sammen med sin kæreste og deres datter og de styrede gården og de øvrige medarbejdere i den daglige gang, samt holdt det kolde overblik, og det er ikke så lidt i vores travle hverdag! Selvom der var godt styr på tingene på hjemmefronten, kom den dårlige samvittighed alligevel snigende flere gange om dagen og spøgede i tankerne. For hvad nu hvis ditten og hvad nu hvis datten? Fejlen lån nok i, at vi flere gange om dagen fik tjekket både mails og diverse sociale medier. Men en hel uge blev det til og allerede et par dage før hjemrejse, kunne vi mærke at nu var batterierne genopladt og vi glædede os til at komme hjem og fortsætte arbejdet. Da vi ankom hjemme på gården, nåede vi kun lige at smide taskerne i bryggerset, inden vi allerede var hoppet i arbejdstøjet og var ude og se markerne efter.
På grund af den ekstreme tørke og varme hele foråret, har vi haft gang i vanderen konstant. Og som noget nyt for os, har vi måttet vande jorden først, før vi kunne overhoved overveje at så hverken gulerødder eller rødbeder. Den knæstørre jord ville simpelthen ikke leve op til forventningerne for at få gang i spiringsprocessen. Og med de jævne leveringer af småplanter fra Holland, samt kartofler som allerede var etableret og godt i gang, har vi hele tiden måttet prioritere dem, inden vi kunne overveje at så flere ting i jorden. Det har selvfølgelig sat gang i en kæmpe dominoeffekt i økonomien, da mange af afgrøderne er meget forsinket denne sæson. Heldigvis ser det hele indtil videre fantastisk ud sådan udbyttemæssigt, men det varmer desværre ikke særlig meget når pengene står i jorden og vokser og er ikke klar til at blive omsat til penge på bankbogen. Guldmedaljen denne sæson må næsten gå til kartoflerne, som er klar rekord tidlig, selvom de blev lagt omkring 14 dage senere end vi plejer. Vi kan også konstatere at de har givet mange flere knolde pr plante i år end vi før har oplevet, og det luner i budgettet!
Nu kalder hverdagen igen, for en lille stund. For om ikke så længe har vores børn sommerferie, og det giver igen en masse planlægning og kræver store Ja-hatte fra vores side, for selvom børnene holder fri fra skole og sfo, er vi andre stadig i fuld gang.
Nu, ud og slæbe vandrør så vandingsmaskinen ikke skal stå stille!
